Anbefalinger

Anette er så meget spot on!

Hun er klog og kærlig, og har den dejligste humor – og så holder det max, det hun formidler. Healings energien er høj og fantastisk virksom, og hendes blik giver altid dybt mening. Også i længden, og nogle gange først over tid, fordi der kan være så mange lag som spiller sammen og er ved at udfolde sig i en og i ens liv, mens andre slipper. Uanset hvad så har Anette altid fat i kernen! Highly recommended.

∞   Savannah

 

Anette formidler no bullshit på en kærlig måde

Anettes healinger og læsninger er intet mindre end fantastiske. Hun er altid spot on og har hver gang transformeret mine udfordringer med en selvfølgelig autoritet og enorm klarhed. Anette er sådan lidt “No Bullshit”, spot on og meget tydelig i sin kommunikation omkring det, man ønsker forløst og set på. Samtidig har hun en meget kærlig måde at formidle selv svære ting på. I flere dage efter en session er der lethed, og jeg oplever, at min intuition og selvstøtte er vokset enormt for hver gang. Anette har mine varmeste anbefalinger.

Kærlig hilsen

∞   Sofiia Ellisabet Bjerre

 

Anette banede vej for fornyet energi – et frekvensskifte

Med ømhed og respekt hjalp Anette mig med at rydde op i ting, der gennem 12 år havde gjort mit nervesystem hyper-alert og bl.a. hæmmede tankevirksomhed og humør, samt gav symptomer på posttraumatisk stress. På få telefoniske møder, banede hun vej for fornyet energi og kundskab – jeg fik en følelse af at have skiftet frekvens.

∞   Christine Svendsen

 

Anette er nærværende og skarp

At have en session med Anette, er at genmøde en “gammel ven”. En ven fra mange inkarnationer til at sætte ord på det, jeg godt selv ved. En ven, der husker mig for mig, ser min sjæl og har modet til at fortælle, det jeg selv havde glemt. En ven, der ikke er bange for storheden eller gammelt mørke. En ven, der er nærværende og skarp på alle fronter.

Af hjertet tak Anette for, at du er her.

∞   Pianoa Petersen

 

Anette er den bedste!

Mit møde med Anette har været ikke mindre end fantastisk.

Fra ikke at kunne mærke mig selv (smerter) er mit liv ved at tage en skøn drejning. Jeg kan takke Anette, hun kan bare sine ting og vil anbefale hende til absolut alle. Kun de ALLER BEDSTE anbefalinger herfra, hun er den bedste.

∞   Annemaii Poulsen

 

Anette er en gave sendt fra Gud

Anette er en gave sendt fra Gud. Hun ser mig fra mit højeste, når jeg ikke selv kan, og kaster lys der, hvor jeg selv kun mærker mørke. Hun giver mig tro og håb og formidler med sin væren både kærlighed og klarhed. Anette fylder et hvilket som helst rum og har en naturlig og kærlig autoritet.

Tak for dig, Anette

∞   Camille Manou Larsen 

 

Anette er bare fantastisk!

Jeg har brugt Anette på mail, haft hende i telefonen og været på briksen hos hende i Silkeborg. Jeg bruger hende til stort og småt, og jeg føler mig meget set og forstået. Efter en omgang i Anettes nærvær føler jeg mig renset og lettet. Hun er en fantastisk dygtig healer og clairvoyant. Hun hjælper mig med at forstå nuværende handlingsmønstre, heale og ændre dem, der ikke tjener mig, og som jeg ønsker ændret. Hun arbejder med det, der foregår her og nu, overbevisninger jeg har taget til mig i barndommen eller fra tidligere liv. Hjælp fra Anette er en god omgang allround indre rengøring. I forbindelse med navneskift, udrensning og karmisk slip er Anettes hjælp uvurderlig. Jeg kan anbefale Anette til alle og enhver, og uanset om det handler om noget stort eller småt, hun er pisse god.

∞   Kærlig hilsen, Neneh

 

Anette har et specialabonnement opadtil

Hvis der er noget Anette kan, så er det at give dig RO og TILLID til, at det skal nok gå. Jeg har gået til psykolog af flere omgange. Gode hjertelige mennesker med de bedste hensigter. Men i mit tilfælde rykker det ikke uden nogle velpudsede helikopterbriller. Uden disse briller er der måske nok en, der puster på skrammen og synes, at det er synd for mig, men jeg rager stadig rundt i blinde.

MEN…sådan nogle velpudsede skarptseende og kærlige helikoperbriller har Anette. Hun har et specialabonnement opadtil, hvor hun lynhurtigt og med kærlig humor får dig til at se din situation i et nyt lys, og du får de her “Aha…så er det derfor at…” eller “Åhhh…det vidste jeg egentlig godt, nu du siger det, men jeg har ikke haft tillid, til det jeg mærkede.”

Jeg vokser altid lige 10 cm efter en session hos Anette. Mit energibarometer stiger med mange grader, og jeg er parat til at smøge ærmerne op og komme igang igen. Hun er en stærk livline og kan meget let blive den husdoktor, du kan regne med i storm og blæst eller måske bare en bette vind.

Anette har mine allervarmeste anbefalinger

∞   Kærligst Kirsten Pedersen

 

En engel sendt fra himlen

Jeg startede med at bruge  Anette i begyndelsen af dette år, da jeg gik i gang med en uddannelse, som på alle områder forandrede mit liv. Jeg blev gennem mit netværk gjort opmærksom på Anettes evner, og hun var en engel sendt fra himlen, der hvor jeg havde allermest brug for det.  Jeg har haft så stor glæde og hjælp af at benytte mig af Anettes tilbud om at kunne ringe op og blot stille det spørgsmål, som jeg lige i det øjeblik manglede klarhed omkring. Jeg har ikke skulle booke en times session og samle en masse spørgsmål sammen, for så at komme hjem og finde ud af, at jeg glemte at spørge ind til noget. For mig har det været en kæmpe hjælp til hurtigt at komme videre, når jeg mødte et bump på vejen eller kom i tvivl om hvilken retning jeg skulle gå. Hendes altid så søde måde at være på, har haft stor betydning for mig. Jeg kan tydeligt mærke alt Anettes energi, når vi taler sammen og jeg er vild med hendes måde at formidle budskaberne på. Altid meget enkelt, nemt at forstå og meget præcist. Og ikke mindst sagt på en sjov måde, jeg får altid et skønt grin med på vejen.

Jeg giver absolut Anette mine varmeste og kærligste anbefalinger, jeg håber, alle møder en som Anette i deres liv. 

∞   Rosemai Holm

 

Ingen spørgsmål er dumme

Anette er imødekommende og seriøs, har høj moral og etik. En session giver indsigt, giver ro når man er utryg, bange eller i tvivl. Det er muligt at stille alle slags spørgsmål, og ingen spørgsmål er dumme. Jeg kan på det varmeste anbefale Anette, om det handler om job, familie eller sygdom. Min datter var ved Anette et halvt år efter sin farmors død, hvilket var en traumatisk og sørgelig oplevelse, som plagede hende, når hun var vågen og i drømme. Efter 1 time med Anette var der fuldstændig ro på, og alt blev godt igen.

∞   Dorte Gade Godsk Hansen

 

En session med Anette SKAL opleves

Fra det øjeblik, man går ind af døren, fornemmer man, at Anette har noget helt specielt over sig. Det er som om, der hviler en fred og ro over hende, som for mig skaber en følelse af glæde og forventningsfuldhed for mit liv, ligesom forårsfornemmelser gør. Den der positive energi, der kommer over en i foråret med al dens lys og energi.

Fra en session med Anette får jeg ro, bekræftelse og nye ting med hjem, som jeg kan arbejde videre med. Mine sessioner har haft enormt positiv indvirkning på hele mit liv, har styrket min opfattelse af, at livet i sandhed er fantastisk og helt unikt. Jeg kan varmt anbefale Anette til jer andre, da hun under samtalen tager hånd om dig på en meget kærlig og respektfuld måde. En session med Anette SKAL opleves.

∞   Jeannette Johnsen

 

Blid og tillidsvækkende kropsbehandling

Indføling er ordet er kommer op, når jeg tænker på min kropsbehandling. Anette fornemmede med det samme, at der ikke kunne trykkes hårdt på min krop. Min krop spændte op, da hun nærmede sig bestemte steder på kroppen, presset blev lettet, og jeg oplevede, at der blev arbejdet ud fra, hvor min krop var, samt hvad jeg var i stand til at modtage. Det var meget blidt. Min krop fik tillid til de fremmede hænder, som rørte mig.

Efter behandlingen oplevede jeg en blødhed i min krop, jeg næsten havde glemt hvordan mærkes. Fin fornemmelse i min krop. Anette var meget opmærksom på mig og min krop. Jeg er nu igen klar til at arbejde yderligere med min krop og ikke ignorere kroppen pga. tidligere dårlige oplevelser. Hun har min varmeste anbefaling til at røre ved en krop, som forventer det værste. Min krop er stadig blød og føles rund.

∞   Fantasia Kristbjörg Bruun

Det hele giver pludselig mening

Anette har en utrolig ro over sig når hun behandler og laver sessions. Fordi hun er så rolig, er det trygt at give sig hen og være åben for, hvad der end måtte ske! Det er utroligt så hurtigt tiden går, når man befinder sig i en kanaliseringssituation. Det hele giver pludselig mening og ro – og mange nye overvejelser til eftertiden.

∞   Sarah Slot Blicher

 

Anette guider mig i fuld kærlighed ind til min indre visdom

Siden Anette introducerede mig for Thetaen, har mit liv og min verden ikke været den samme. Ikke blot er hun en superdygtig formidler med et fantastisk nærvær, men det selvsamme og virkeligt værdifulde nærvær strømmer også ud ved 1:1 sessioner. Det er sjældent, man møder en behandler eller underviser, der så gavmildt deler ud.

Anette besidder et unikt talent for at komme direkte til sagen, ind i kernen og indtil roden af den problematik eller begrænsning, du oplever – og nærmest magisk forløse den. Samtidig tillader hun på fineste vis, at erkendelserne opstår og lander i mig, frem for at diagnosticere og stemple mig. Jeg oplever, at jeg i fuld kærlighed bliver guidet lige præcis derhen, hvor min indre visdom og power kan tage over, og det er den største gave.

Anette har min fuldhjertede anbefaling.
∞   Kristine Øjken