Husrensning

Det kan være voldsomt at flytte ind i nyt hjem, hvor der er aftryk fra tidligere ejere, eller måske ligger der endda noget i grunden eller i området, der gør, at energien er tung.

Vi sætter alle aftryk, hvor vi færdes og nogle aftryk bliver på stedet i længere tid…nogle gange endda i mange år- som i virkelige mange år. Det kan være steder, hvor der har været krig, drab, misbrug etc. MEN også hvor der har været stor kærlighed og glæde. Det er selvfølgelig yderpunkter, men jeg ved godt, hvor jeg helst vil opholde mig i længere tid eller endda bo.

EN ANDEN VERDEN

Nogle gange kan man endda nærmest få følelsen af at kikke ind i en anden verden og dermed se hvordan det hele så ud og hvordan stemningen var. Måske oplever man det samme hver dag, hver måned eller måske er det blot en gang om året, at en bestemt historie udfolder sig, og man pludselig sørger for at være ude af hjemmet på det tidspunkt.

Andre gange kan det være afdøde, der stadig opholder sig i hjemmet og endda ikke har forstået, at de er døde og derfor er ret så utilfredse med de nye beboer, som jo laver om i deres hjem. De afdøde skal selvfølgelig sendes op hvor de hører til og “hullet” skal lukkes. Hjemmet skal derefter downloades med alle de egenskaber som du/I ønsker.

De “værste” tilfælde jeg har været udsat for, har været at der nærmest har været en portal i eller ved hjemmet og at det kan have noget med underverden at gøre eller en portal fra en anden dimension. De skal oftes flyttes og i nogle tilfælde skal de helt lukkes, men det afhænger selvfølgelig af, hvad deres virke er.

Her i landet er vi ikke så bekendt med nisser, alfer, trolde etc, men på Island tager man det meget seriøst og lægger ikke veje igennem deres hjem, da de vil hævne sig. Så hvis du har været på Island kender du sikkert til at køre på en relativ lige vej, der pludselig laver en halvcirkel uden om en stor sten for derefter at forsætte. Det kan være muligt at forhandle med væsenerne, der bor der, og få dem til at flytte eller rykke vejen en anelse, men det er vigtigt, at det foregår på en respektfuld måde.

DE PRAKTISKE DETALJER

Jeg har ikke behov for at komme fysisk i hjemmet eller på grunden. Jeg skal blot have en af ejerne i røret, således jeg ved hvilket hus jeg går ind i. Jeg vil undervejs spørge om forskellige ting vedr. hjemmet, således at vi sikre os at jeg er det rigtige sted….og dermed ikke kommer til at besøge naboen istedet for. 😉

Pris:
1.250,- incl. moms

´BOOK HER