Hvem er jeg?

Ja, hvem er jeg egentlig?

Hvis vi tager alle de normale ”labels” væk, labels som; født i 1976, kvinde, datter, lillesøster, niece, kusine, veninde, landmands datter, modepige, buntmager, elev, lærer, thetaunderviser, rejsende, selvstændig, clairvoyant, eneboer, familiemenneske, kropsterapeut, kraftværk, yoga lærer, GaramYoga medejer, seer, spirituel vejleder, healer, livsvejleder etc., hvem er jeg så?

Jeg er den, jeg er

Jeg er Anette  Traberg Lind.

Kun ved at vise, hvem jeg er, og være den, jeg er, er jeg tro mod mig og kan herfra hjælpe andre med at finde hjem. Det hjem, som de fleste savner og sukker efter at finde. Stedet, hvor hjertet slår, og dybden af kærlighedens energi kan mærkes.

Alt er en del af mig

Min styrke, dybden af min sjæl, min gamle viden, min nye viden, min sårbarhed, mine skyggesider går alle hånd i hånd. Intet er forkert, og intet er bedre end andet. Alt er en del af mig, og kun ved at have kontakt til alle dele af mig er jeg hel.

Rejsen hjem til mig selv

Min rejse hjem til mig har været en proces, jeg ikke har villet undvære. Dermed ikke sagt, at jeg ikke var været nede og bide i tæppet. Men kun ved at gå ind i smerten og dermed ind i det sårbare og lade det fylde har muligheden for forståelse, erkendelse samt ikke mindst tilgivelse fået plads.

Jeg rejser let gennem livet

Først når erkendelser og forståelse er landet, har jeg kunnet rejse mig og tage videre. Videre med en lettere bagage. Det at rejse let er fantastisk.

Den mere formelle del af min baggrund finder du her – jeg har været vidt omkring og hente mit guld.