Om rubicon – og den første følelse af adskillelse
NÅR BARNET OPDAGER, AT DET ER ALENE
Der findes et tidspunkt i barnets liv, som mange ikke taler særligt meget om… men som faktisk er enormt vigtigt.
Et sted omkring 9–10-års alderen sker der ofte noget stille inde i barnet. Noget skifter. Ikke nødvendigvis dramatisk udefra. Men indeni.
Rudolf Steiner kaldte det Rubicon.
En indre overgang. Et punkt, hvor barnet begynder at opdage: “Jeg er mig… og verden er noget udenfor mig.” Og det er egentlig ret stort.
For før dette lever barnet ofte i en slags naturlig samhørighed med livet.
– Fantasi og virkelighed flyder sammen.
– Barnet sanser mere end det analyserer.
– Det reagerer intuitivt og følelsesmæssigt gennem kroppen.
Og det er vigtigt at forstå, at mange af vores overlevelsesstrategier ikke nødvendigvis starter ved Rubicon. De kan begynde langt tidligere. Nogle børn lærer tidligt at mærke stemninger. At tilpasse sig. At være søde, dygtige eller stille. Ikke fordi der er noget galt med dem – men fordi kroppen forsøger at skabe tryghed og forbindelse.
Før Rubicon lever meget af dette mere kropsligt og sanseligt. Barnet mærker. Reagerer. Tilpasser sig. Men omkring denne alder begynder noget nyt at ske. Barnet bliver mere bevidst om sig selv. Og dermed også mere bevidst om de roller, mønstre og strategier, det måske allerede bærer på.
Nu opstår tanker som:
– “Jeg må ikke fylde for meget”
– “Jeg skal være dygtig”
– “Jeg skal klare mig selv”
– “Jeg er anderledes”
– “Jeg skal gøre mig fortjent til kærlighed”
Det, der før mest levede som en kropslig og følelsesmæssig tilpasning, begynder nu langsomt at blive en del af barnets identitet.
Det kan være en sårbar overgang. For det er ofte her, barnet første gang mærker den indre adskillelse mere tydeligt. Ikke bare fra verden. Men nogle gange også fra sig selv.
Samtidig er det også her noget smukt bliver født. For Rubicon handler ikke kun om tabet af uskyld. Det handler også om begyndelsen på bevidsthed.
Begyndelsen på at mærke:
– Hvem er jeg egentlig?
– Hvad føler jeg?
– Hvad er sandt for mig?
På mange måder tror jeg, at vi som voksne bruger rigtig mange år på at finde hjem til det sted igen. Ikke tilbage til det naive barn. Men tilbage til kontakten. Til det levende. Det ærlige. Det spontane. Det bløde. Til et indre barn, der ikke længere står alene.
Måske er healing i virkeligheden ikke at blive en anden…men stille og roligt at turde holde den del af os selv i hånden igen
BESØG MIG
Yoga: Brokbjergvej 8, 8600 Silkeborg
Sessioner: Nørregade 51, 8620 Kjellerup