Når vi mister vores forældre, mister vi ikke bare mennesker

– vi mister et helt kapitel af vores liv

 

Mange taler om sorg, som om det er noget, der tager et år. Som om der findes en usynlig tidsgrænse, hvor livet så burde være “normalt” igen. Men det har ikke været min oplevelse.

Min mor døde i september 2020. Min far i februar 2023.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, så føles det først nu, som om noget i mig er begyndt at lande igen.
Ikke fordi savnet er væk. Det forsvinder ikke. Men fordi kærligheden stille har fået lov at fylde mere end chokket, trætheden og alt det praktiske.

For når vi mister vores forældre, er det ikke bare mennesker, vi mister.

Der er også:
– et hjem, der skal lukkes ned
– tøj, der skal gives videre
– minder i skuffer
– papirer
– møbler
– dufte (der er en bestemt Biotherm duft jeg stadig væk har svært ved) 
– rutiner
– et helt liv, der langsomt skal pakkes sammen.

Jeg tror også, det er vigtigt at forstå, at man ikke er den samme bagefter.
Sorg er ikke bare noget, vi “kommer igennem”.
Den forandrer os.

Måske fordi chokket, kærligheden og mødet med livets skrøbelighed pludselig gør noget meget tydeligt.

At tiden ikke er uendelig.
At energien er værdifuld.
At livet er for kort til konstant at tilsidesætte sig selv.

Jeg kan i hvert fald mærke, at noget i mig ændrede sig efter mine forældres død.
Ikke på den hårde måde.
Mere som en stille, men meget tydelig “det gider jeg faktisk ikke længere”.

Smalltalk, der føles tom.
Relationer, hvor man hele tiden skal gøre sig mindre eller mere “sød”.
Det dér med altid at sige ja, altid at være den forstående, den rummelige, den der holder sammen på det hele.

Noget af det begyndte simpelthen at falde væk.

Ikke fordi hjertet blev mindre kærligt. Tværtimod.
Men fordi sorgen også skræller noget af.
Den gør livet mere ærligt.
Og måske er det derfor, mange oplever, at de ikke helt passer tilbage ind i deres gamle liv bagefter.

For noget i dem er blevet mere vågent.
Mere bevidst om, hvad der virkelig betyder noget 

Og samtidig fortsætter verden omkring os.

Måske har vi selv børn.
Arbejde.
Ansvar.
Praktiske ting, der skal fungere.

Så mange prøver at sluge følelserne og “komme videre”.

Men jeg tror faktisk, noget af det mest healende er, når vi tør give sorgen tid.

Tid til ikke at have travlt.
Tid til at mærke.
Tid til at sige farvel.
Tid til bare at være i kærligheden.

For det er jo det, sorg også er. Kærlighed.

BESØG MIG

Yoga: Brokbjergvej 8, 8600 Silkeborg
Sessioner: Nørregade 51, 8620 Kjellerup

+45 3051 7090
mail@anettetraberglind.com
CVR: 34517940