Kombination af det bedste af mine 2 verdner – yin yoga og healing! Vi mødes i et 30 grader varmt rum (knap så varmt som til hot yoga), hvor muskler kan få lov til at give slip og slappe af. Der kan forekomme meditations rejser, guidning ind og ned i kroppen samt healinger.
Savner du ro i kroppen? At dine muskler får lov til at give slip? At alt det pres vi normalt udsætter vores krop og dermed os selv for opfanges af kroppen, så har du nu muligheden for at give dig selv plads og rum til at give kroppen tid til at give efter. Vi ligger i stillinger imellem et par minutter og på til 8-10 minutter og nyder at varmen fra de infrarøde stråler kan “åbne” kroppen op.
Det er det her, det hele handler om – tid til at give slip og lade kroppen finde roen. Det, der kan ske, når vi begynder at mærke os selv og kroppen, er at tårerne pludselig begynder at løbe uden at vi kan forklare hvorfor… Det, der ofte sker, er at hjernen synes at det er frygtelig hårdt – for pludselig bliver den sat ud af spillet og nu er det bare kroppen sammen med åndedrættet, der får taletid / der skal tale.
Når vi begynder at bruge det dybe åndedræt, ind gennem næsen og ud gennem munden og med udånding helt nede fra bugen af, begynder vi at bearbejde de følelser, traumer, chok mm der ligger og gemmer sig i kroppen. Ved at forsætte med de langsomme og dybe vejrtrækninger understøtter vi kroppen til at slippe spændinger. Vi finder dybere ind og ned i kroppen. Jeg guider og hjælper dig med at blive i kroppen i de lange stræk, og langsomt men sikkert vil du opleve, at du bliver bedre og bedre til at bare være i nuet – en stærk mindfull oplevelse.
Det kræver ingen fysisk styrke at deltage.
Hvis du er hypermobil i nogle led, vil jeg bede dig om at holde igen – således at du ikke presser dig selv længere ud i hypermobiliteten. Hvis du derimod er stivet i kroppen, vil jeg anbefale at give dig tid – og til at lytte ind. Der er en eller flere grunde til at kroppen har sat grænserne for tidligt. Man kan beskrive timerne som et indre indblik i hvordan kroppen har det + at vi begynder den rejse indad til en krop, hvor leddene bliver centreret og kroppen bliver stærk og smidig.